Dette parcel på 0,3 hektar af 50 år gamle gamay stokke er erhvervet i 2006 fra en anden vinbonde, som har dyrket økologisk siden 1999. undergrunden består af Graviers (småsten) og ligger på en skråning overfor Bonnezeaux hvor vinden blæser nemt og hurtigt tørrer druerne efter regnskyld. Dermed udvikles der ingen råddenskab under druernes modning. Udbyttet i 2006 er så lavt som 20 hl/ha og håndplukket over 2 omgange. De hele klaser er udblødt med daglige pigeages i 10 dage på ståltank og gæringen foregår med indfødte/naturlige gærceller. Vinen vokser derefter op 7 måneder på 220 liters træfade (7 år gamle). I 2006 var det godt vejr indtil den 15 september og derefter var det mere regnfuldt og ustadigt. Le Ponge, som er navnet på en lille erimit-hytte undenfor landsbyen, bliver høstet før regnen og druerne er optimalt modne med en potentiel alkohol på 13,3 procent. Denne vin har på intet tidspunkt fået tilsat svovl og er tappet på flaske uden filtration. Alt det gode, nærende og dejlige ved vin rummer disse flasker. Kan det være mere umaskeret?