I september 2006 bliver de 20 plukkere og vinstokkene udsat for pludselige og vedvarende regnskyl. De flot koncentrerede druer, der ikke har fået meget vand i løbet af den tørre sommer, slubrer vandet i sig. Men skallerne er for tynde og kan ikke holde til presset. Den ædle råddenskab kaster sig straks over de druer hvor skallen sprækker. Nu skal høsten i hus i en vis fart og først de grønne druesorter. Normalt bliver Pinot Noir høstet over flere tries, der giver forskellige cuvéer. Men også de blå druer er for medtagne og bliver i stedet høstet på én gang efter de grønne, og presset direkte. Der er jo ingen farve i frugtkødet, så derfor er farven lys gylden. Vinen viser sig at blive herlig og interessant, næsten gæret helt ud (4-5 gram restsukker) med en stor koncentration og en del alkohol. Velbalanceret i en struktur, der både er frisk og intens. Og dét er jo godt i en madsammenhæng, hvor vinen kan samspille med de mere udfordrende retter. Frick har gentaget succesen i 2009.