Endnu en af de unge fremadstræbende producenter, og Christophe Daviau er nok den med størst erfaring blandt de unge i at lave søde vine. VT Séléction er resultatet af flere tries (gennemgange i vinmarken under høsten) på den mark, hvor undergrunden er domineret af skifer. 2006 er en stor årgang for de søde vine og denne cuvée er lavet på druer, der er høstet før den ældre råddenskab angriber. Derfor er vinen mere præget af de friske og lette frugtnuancer med en pæn kompleksitet i sødmen og let struktur. Med tiden er denne frugt blevet mere syltet, krydret og nuanceret.
Jordbunden til denne cuvée består af løst jord godt blandet med småsten, der nemt kan pløjes. Det er en varm jordbund, der bringer druerne frem til en stor modenhed. Pløjningen udføres med hest og jorden modtager løbende 4 plantepræparater, samt de klassiske biodynamiske præparater. 2008 er Alexandre’s anden årgang som bliver flasket og vinen er rund, frugtig og voldsomt charmerende, fordi den på én gang er sødmefuld og frisk læskende.
Farven er intens lys gylden og brillant. Fine bobler danner et vedvarende fint og hvidt skum. Næsen er livlig, charmerende og domineret af friske eksotiske frugter og hvide blomster, især acacia og vinblomst. Samtidigt fornemmes der nuancer af friskplukkede druer. Typisk for moden Chenin. Smagen er frisk, men samtidig fyldig hvilket skyldes det høje modningsstadie druerne er høstet ved. Duftens blomsterkomponenter genfindes i mundaromaerne og suppleres af et strejf af moden abrikos.
La Lune er flere parceller med forskellige jordbundsforhold, der ved en fejl i AOC afgrænsningen for Bonnezeaux ikke kom med. Derfor er den varme undergrund altid skyld i at druerne hurtigt bliver gyldne eller botrytiserede. Det er den hvidvin domainet laver mest af (4000 flasker), men Mark laver fire andre hvoraf Vignes Françaises (upodede stokke) er den mindste (100 liter i en ½ barrique). La Lune er høstet i oktober, presset langsomt på en gammel vertikal presse og pumpet direkte over på 1-2 år gamle fade af 600 liter, hvor mosten gærer ca. et år (!).
Orthogneiss er en stenart, der ligner granit, men med en løsere struktur, som lettere og hurtigere degraderes til ler. Derfor er klippeundergrunden dækket af et rimeligt tykt lag jord, der ifølge Guy er med til at give vinen frugt og fylde. Til gengæld har vinen et langt mindre lagringspotentiale end vinene fra granitklippen.
Marke La Bazilière har granit i undergrunden og der pløjes mellem rækkerne, for at bringe ilt til jorden og skabe naturligt liv. Vinstokkene er 45-50 år gamle og står på en sydvest vendt, stenet skråning. Druerne høstes som de sidste på ejendommen. Vinifikation: Efter en numatisk presning af druerne, gæres mosten ved 15-17 grader i underjordiske tanke, uden en indledende bundfældning, hvor de solide elementer skilles fra de likvide. Igen for at bevare drueudtryk og terroir så vidt muligt, hvilket kun er muligt med druer med et højt sanitært niveau.
Gneiss er en stenart, der ligner granit, men med en løsere struktur, som lettere og hurtigere degraderes til ler. Derfor er klippeundergrunden dækket af et rimeligt tykt lag jord, der ifølge Guy er med til at give vinen frugt og fylde. Til gengæld har vinen et langt mindre lagringspotentiale end vinene fra granitklippen.
Le Clos du Bien-Aimé med den gneiss-dominerede undergrund, rummer ældre stokke. Modningstidspunktet for druerne her kan være helt op til 8 dage før druerne modnes på den granitholdige undergrund.
De 10 år gamle stokke står i en jord af jernholdig hvidler. Druerne høstes i midten af september med et lavt udbytte på 45 hl/ha. Det er kun en håndfuld vinbønder, som selv tapper på flaske og Joan-Ramon Escoda er blandt dem. Joan Ramon har for første gang lavet sin egen vin i 2003 og etableret bodega’en Escoda-Sanahuja sammen med sin kone Marie-Carmen. Som den mest dynamiske, åbne og erfarne vinbonde har Joan Ramon, på trods af sin unge alder (34), lavet en af områdets bedste vine i en meget ren og intens stil.
De 10 år gamle stokke har en forrygende udsigt over dalen for de står i 600 meters højde, som en af de højeste beliggende marker. Her er den gennemsnitlige temperatur lavere end nede i dalen og det kan druesorten pinot noir godt lide. Undergrunden består af kalk med årer af silicium sten og et ganske tyndt lag 30cm jord ovenpå. Druesorten har en lang modningsperiode og høstes i slutningen af september med et lavt udbytte på 40 hl/ha. Der findes kun en håndfuld vinbønder i området, som selv tapper på flaske. Resten sælger druer til de store vinhuse, der producerer cava i den helt stre stil.
Navnet på marken betyder ”De små Parceller” på catalansk. De ca 80 år gamle stokke har en forrygende udsigt over dalen for de står i 400 meters højde. Her er den gennemsnitlige temperatur lavere end nede i dalen og det kan disse druesorter godt lide. Undergrunden består af kalk med årer af silicium sten og et ganske tyndt lag 30 cm jord ovenpå. Druesorten har en lang modningsperiode og høstes i slutningen af september med et lavt udbytte på 25 hl/ha. Der findes kun en håndfuld vinbønder i området, som selv tapper på flaske.
Druerne høstes manuelt med et udbytte på 30 hl/ha. De hele drueklaser udblødes i en kort periode på 5 dage (semi-carbonique). Inden gæringen afsluttes helt sendes mosten på ældre barriques, hvor den stille og roligt bliver til dejlig vin. Efter 5 måneders opdragelse tappes vinen uden filtrering. Druesammensætningen er original og antageligt derfor, der står Vin de France på etiketten og ikke Provence. 2009 er i særklasse elegant, med en konstant understrøm af subtilt, letkrydret frugtcharme. Det vidner om en vinbonde, der har fundet den rette model til videreformidling af et herligt stykke terroir, som han er på vej til at gå i ét med. Det er en i den grad et kunststykke at kunne lave vin uden svovl, og hvilken lykke det giver at indtage noget så smukt og fuldstændigt umaskeret.